Udstationering til England - Forsvarskommandoens forbindelsesofficer og operativ planlægger ved[...] in Northwood

Udstationering til England - Forsvarskommandoens forbindelsesofficer og operativ planlægger ved[...] in Northwood

Northwood Full-Time No working from home possible
F

Indledning

Vil du være Operationsstabens fremskudte repræsentant ved Standing Joint Force Headquarters (SJFHQ) og arbejde i centrum af et af Danmarks vigtigste regionale forsvarssamarbejder? Har du lyst til at omsætte Forsvarskommandoens prioriteringer til konkrete operative planer, aktiviteter og internationale samarbejdsinitiativer? Så er du måske vores nye forbindelsesofficer.

Om os

Danmark er sammen med ni øvrige nordeuropæiske nationer medlem af Joint Expeditionary Force (JEF), som er et britisk-ledet multinationalt forsvarssamarbejde under NATO Framework Nations Concept. JEF styrker medlemslandenes evne til hurtigt at reagere på udviklingen i det sikkerhedspolitiske miljø og supplerer NATO gennem regionalt samarbejde om planlægning, øvelser, situationsforståelse og udvikling af operative handlemuligheder. Samarbejdet har særligt fokus på Arktis og Nordatlanten (High North) samt Østersøregionen. For Danmark udgør JEF et centralt redskab til at fremme nationale operative interesser og udvikle konkrete operative aktiviteter i tæt samarbejde med Storbritannien og de øvrige medlemslande. Operationsstaben fastlægger den danske militærstrategiske og operative retning for engagementet og arbejder målrettet for, at JEF udvikles som et operativt relevant og NATO-komplementært samarbejde. SJFHQ er et britisk deployerbart operativt hovedkvarter i Northwood, Storbritannien, med ansvar for planlægning, koordinering og gennemførelse af JEF-relaterede aktiviteter. Stillingen er organisatorisk forankret i Operationsstabens Operative Policysektion (J5P), men indebærer et tæt samarbejde på tværs af Forsvarskommandoen, værnene og internationale partnere.

Din rolle

Stillingens overordnede formål er at sikre Operationsstabens fremskudte repræsentation ved SJFHQ og understøtte Forsvarskommandoens engagement i JEF. Du indgår som en central del af JEF Operational Planning Team (OPT), hvor du planlægger, koordinerer og gennemfører JEF's operative aktiviteter sammen med britiske og øvrige internationale stabsofficerer. Operationsstaben fastlægger danske prioriteringer og strategisk retning. Din opgave er at omsætte denne retning til konkrete planer, aktiviteter og operative produkter gennem det daglige arbejde i hovedkvarteret og derved sikre størst mulig effekt for danske interesser. Som Danmarks repræsentant i den daglige operative koordinering bidrager du samtidig til, at danske synspunkter og operative behov afspejles i JEF's planlægning og videre udvikling.

Dine primære opgaver

  • Omsætte Forsvarskommandoens prioriteringer til konkrete operative planer, aktiviteter og produkter i JEF.
  • Planlægge, koordinere og gennemføre JEF-relaterede aktiviteter som en integreret del af JEF OPT.
  • Varetage og fremme danske operative og militærstrategiske interesser i tæt samarbejde med Operationsstaben.
  • Identificere muligheder for nye operative aktiviteter, planer, øvelser og samarbejdsinitiativer.
  • Bidrage til videreudviklingen af JEF's operative planlægning og aktiviteter i tæt samspil med NATO.
  • Sikre tæt informationsudveksling og koordinering mellem SJFHQ og Forsvarskommandoen.
  • Opbygge og vedligeholde stærke professionelle relationer med britiske og internationale samarbejdspartnere.
  • Udarbejde beslutningsoplæg, briefinger og danske positioner.
  • Repræsentere Forsvarskommandoen ved internationale møder og arbejdsgrupper.

Om dig

Vi søger en officer med en stærk operativ profil, som motiveres af at arbejde i et multinationalt stabsmiljø, hvor faglighed, samarbejde og initiativ er afgørende. Du trives med komplekse operative problemstillinger og evner at omsætte strategiske prioriteringer til konkrete planer, aktiviteter og operative produkter. Erfaring med operativ planlægning er en væsentlig forudsætning for at lykkes i stillingen. Ideelt set har du erfaring med planlægning på værnsfælles niveau, men besidder du operative planlægningskompetencer opnået på niveau II eller III, kan dette ligeledes være relevant. Du forventes hurtigt at kunne indgå som en integreret del af SJFHQ's operative planlægningsarbejde. Erfaring med planlægning og gennemførelse af nationale eller internationale øvelser vil være en klar fordel, da dette udgør en væsentlig del af stillingens opgaver. Erfaring fra nationale eller internationale operative stabe samt kendskab til NATO's planlægningsprocesser vil ligeledes være en fordel.

Du får

  • En unik mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem operativ planlægning, militærstrategisk udvikling og internationalt forsvarssamarbejde.
  • Du bliver en integreret del af et multinationalt operativt hovedkvarter og får mulighed for at omsætte danske prioriteringer til konkrete operative resultater samt udvikle et stærkt internationalt netværk. Stillingen giver desuden et indgående kendskab til JEF's og NATO's operative planlægnings- og samarbejdsprocesser.
  • Du må forvente betydelig rejse- og øvelsesaktivitet – typisk 6-10 uger årligt – primært i Storbritannien og de øvrige JEF-medlemslande.
  • SJFHQ opretholder et højt operativt beredskab og kan med kort varsel blive indsat til støtte for internationale operationer eller øvrige aktiviteter. Du skal derfor være indstillet på udsendelse med kort varsel som en integreret del af hovedkvarterets stab.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Hvis du er en erfaren kaptajnløjtnanter/kaptajner kan ansættelse evt. ske som funktion i højere stilling (konstitution). Du bliver udstationeret under den gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. Du finder mere information i FKOBST P. 566-2, som omhandler forhold under udstationering, herunder bl.a. ægtefællepension og hjemflytningstillæg. Derudover er det muligt at forhandle individuelle tillæg. Se mere om vilkårene for udstationering på HR-portalen på FIIN. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Den besættes som udgangspunkt for en periode på tre år, med mulighed for et års forlængelse. Du vil blive tillagt midlertidig grad af oberstløjtnant/ kommandørkaptajn, så længe stillingen bestrides. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art. Forud for tiltrædelse skal du opfylde følgende forudsætninger:

  • Bestået sprogtest i engelsk til (SLP 3-3-3-3) ved Forsvarsakademiet.
  • Sikkerhedsgodkendt til NATO SECRET.
De enkelte Q’er vil blive fornyet løbende under udstationeringen. Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Chefen for Operationsstabens J5P, kommandørkaptajn Brian Ottesen, på telefon nr. 728 40540 eller major Michael Louw Marboe, telefon nr. 728 40494. Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen orlogskaptajn Ole Johnny Frederiksen på tlf. 32 66 51 50. Ansøgningsfristen er 9. august 2026. Vi gennemfører samtaler i uge 34/35. Du kan søge stillingen via nedenstående link. Send en motiveret ansøgning og et opdateret CV (på dansk og engelsk) samt nyere FOKUS. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

#J-18808-Ljbffr

Udstationering til England - Forsvarskommandoens forbindelsesofficer og operativ planlægger ved[...] in Northwood employer: Forsvaret

As a key player in shaping EU defence policy, the Ministry of Defence offers a dynamic and impactful work environment in Brussels, where you will engage directly with high-stakes negotiations and contribute to significant international security initiatives. Our culture promotes collaboration, professional growth, and the opportunity to influence critical decisions affecting Denmark's role in European defence, all while enjoying a competitive benefits package including a generous pension scheme and the chance for international assignments. Join us to be part of a dedicated team that values initiative, expertise, and the pursuit of excellence in public service.

F

Contact Details:

Forsvaret Recruitment Team